Jacob Lindeblad

NÆRVÆR NÅR DET GÆLDER

sep 23, 2018

Det er næstsidste artikel i miniserien om de 5 trin fra ordinære til ekstraordinære præstationer. Den slags præstationer der viser dit absolut højeste niveau – også kaldet en Signaturpræstation. De første tre trin er Drøm, Koncentration, Motivation og her kommer så trin nummer fire – Fokus. God læselyst, og hvis du er sulten efter mere, så tjek www.hvisdetikkeerheld.dk hvor du kan forudbestille min nyeste bog om det at Signaturpræstere. Den udkommer til november.

AT VÆRE ELLER IKKE VÆRE

Et menneske kan på engelsk oversættes til human-being, ikke human-doing, og det er faktisk en god påmindelse om, at vi som mennesker skal huske på at være, og ikke kun at gøre. Fokus handler om vores grundlæggende evne til at være fuldt ud til stede i øjeblikket. Det er din evne til, at være fuldstændig nærværende uden at blive distraheret af alt omkring dig.

Hvis du ønsker at Signaturpræstere er det den slags nærvær det kræver. OL svømmeren tænker kun på sin præstationslyst når han står på startskamlen. Kunstneren deler ikke sin opmærksomhed med andet når der males. Forfatteren er dybt inde i sine beskrivelser når fingrene danser på tastaturet, og lederen lytter opmærksomt med henblik på virkelig at forstå når der er MUS-samtale. Dit fokus giver dig en stærkere og klarere oplevelse af situationen og en fordybelse, som gør, at du får mest mulig ud af det, du er i. Du deler ikke din opmærksomhed med alt muligt andet, men retter din mentale lyskegle mod kun én ting, nemlig det, du er i lige her og nu. Du er locked-on-target.

”HVIS DU JAGER TO KANINER PÅ SAMME TID, SÅ FANGER DU INGEN AF DEM”

I Himalaya regionen i Nepal bor Sherpa-folket, og det er dem der har ordsproget om kaninerne. Det ordsprog giver et godt billede af hvad det vil sige at fokusere. Du bliver nød til at stille skarpt på den kanin du ønsker at fange, og glemme alt om den anden. Det lyder let, men sådan som vores verden ser ud i dag kan det være en enorm udfordring. Vi jagter nemlig ofte mere end én kanin ad gangen. Alt er prioriteret højt, og det forventes at vi kan multitaske, selvom multitasking kun forringer dit fokus. Tricket er at fokusere på det du ønsker skal ske, og ikke som mange tror, at du starter med at fjerne det, der forstyrrer. Når du fokuserer på det, du ønsker mere af, vil du opleve, at kompleksiteten, støjen og forstyrrelserne langsomt erstattes af noget, der er mere enkelt og simpelt. Det kan godt tage lidt tid, før det lykkes, men det er det hele værd, for det giver et klarsyn. Det gør din opgave enklere og hjælper dig til at være mere afklaret og vide, hvad situationen kræver af dig.

Steve Jobs sagde det meget fint: ”Det er ikke en mirakelkur at fokusere på det, du ønsker, frem for det, du ikke ønsker, men en vigtig mental træning, som kræver en indsats. Du må meget gerne betragte det som lige så vigtig træning som eksempelvis fysisk løbetræning op til et maratonløb. Det er bare den mentale muskel, du træner.”

DET SIMPLE ER SVÆRERE END DET KOMPLEKSE

Når atleter træner er en stor del af træningen afsat til detaljetræning. De bruger timer, uger, ja måneder på at fokusere på ét element af deres bevægelse, og sætter så bevægelserne sammen til sidst. Vi er vant til at skulle kunne det hele på én gang, og helst med det samme, og prøver derfor at træne alt samtidig. Det medfører at vi ikke rigtig kan nogle af enkeltdelene til bunds, og resultatet bliver derefter.

Multitasking er det modsatte af fokus. Det er, når du flakker fra det ene til det andet i din opmærksomhed. Din opmærksomhed bliver kuppet af det, der sker omkring dig. Du går fra at være den, der bestemmer, hvad du bruger din energi på, til at være den, som reagerer på alle de indtryk, der er omkring dig.

KÆMP FOR DIT FOKUS

Din evne til at fokusere er trænérbar. Du kunne det da du var barn, og der er i grove træk tre kampe du med fordel kan tage hvis du ønsker at blive bedre til at fokusere. Du kan arbejde med at være 1) nybegynder, 2) have tålmodighed og, 3) acceptere. Der er meget mere om de tre kampe i bogen, men lige nu og her skal du bare vide at fokus er trænérbart – det kræver bare din indsats.

STÅ OP SOM OM DET VAR MED VILJE

Ligesom der er tre kampe du skal tage, er der fire områder du med fordel kan fokusere på for at blive bedre til at fokusere. Det er fire områder der bygger på hinanden. De overlapper hinanden og spiller hinanden stærke. Om du starter med én, to, tre eller alle fire på en gang, er op til dig. Uanset hvad så lover jeg dig, at du vil opleve en effekt. Prøv selv!

1.    Fokus på retningen – Stå op, som om det var med vilje. Gør tingene med vilje og hav et mål med det, du gør. Start dagen ud med et billede af, hvad du vil have ud af dagen. På den måde er det ikke dagen, der styrer dig, men dig, der styrer dagen.

2.    Fokus på ansvaret – Arbejd på din egen drøm. Pas på du ikke mister dig selv undervejs, og tag ansvaret på dig. Det er dig der har ansvaret for din egen drøm. Arbejd på den, og beslut dig for hvad du vil gøre. Du er din egen chef, så du bærer selv ansvaret og vil altid gøre det. Hvis drøm arbejder du på lige nu?

3.    Fokus på sproget – Dit sprog er med til at skabe den verden, du lever i. Normalt ville jeg bruge megen tid på værdien i at tænke og tale anerkendende (og mener jeg stadig er vigtigt), men prøv at stille skarpt på at droppe de mange undskyldninger der gemmer sig i dine tanker og din tale. Gør op med alle de mange undskyldninger for at vente, droppe eller bare følge alle andre.

4.    Fokus på målet – Gør arbejdet færdigt, også når det gør ondt. Nogle gange er ubehag, træthed, eller når det bare ikke lige føles rigtigt, nok til at vi stopper med at gøre det vi gør. De holder os fra at få skubbet den mentale eller fysiske grænse. Det kan ikke siges tydeligt nok, men der er altså ingen smutvej til at Signaturpræstere. Du skal arbejde for det, og det må godt gøre ondt, er svært eller tager tid.

Artiklen er færdig om nogle få linjer. Hvordan gik det? Slukkede du for din telefon for at læse med fuld opmærksomhed? Er der musik eller anden larm i baggrunden? Sidder du alene? Trak du en mental glasklokke ned over dig? Hvor mange gange blev du forstyrret? Fokus er trænerbart, men det kræver at du gør det.

Fokus handler om at være til stede i nuet, og hånden på hjertet, er der overhovedet andet?

Tak fordi du læste med, og nu er der så kun én artikel tilbage. Den handler om trin 4 – Selvtillid, og du kan læse den om en uges tid. Vi ses – god træning!

{

Husk at du er den eneste i verden der vil det her. Glem alt om Jantelov og selvopfundne negative kommentarer du tror andre vil møde dig med.

– Jan Utzon, ejer & arkitekt i Utzon Architects

{

Du kan ikke altid bestemme musikken, men du vælger selv hvordan du danser til den.

– NIELS JOHANSEN. ADM.DIR I SUN CHEMICAL

{

Fremtidens virksomheder har et ansvar for at forlænge livet – ikke forkorte det.

– HENRIK STENMAN, ADM.DIR. I IIH

HAR DU SPØRGSMÅL TIL BOGEN?

Skriv gerne til os hvis du er nysgerrig efter mere om bogen. Vi svarer så hurtigt vi kan.

FOREDRAG & WORKSHOPS

Her er nogle af de spørgsmål vi møder mest i forbindelse med foredrag og workshops.

HVEM ER MÅLGRUPPEN?

Foredrag og workshops sigter mod alle der ønsker at præstere. Uanset hvor du er i organisationen, får du inspiration og værktøjer, til at løfte din del af jeres succes.

HVAD FÅR VI UD AF DET?

To ting (mindst)! Viden om de fem trin, der skal til for at Signaturpræstere, værktøjer der kan tages i anvendelse med det samme.

SKAL DU VIDE NOGET OM OS PÅ FORHÅND?

Ja tak, gerne! Ring, så finder vi ud af hvad der passer bedst til jeres behov. Alle foredrag bliver rettet mod jer og jeres organisation.

HVAD KOSTER DET?

Et foredrag tager mellem 1 og 3 timer. Et forløb varer fra 1-5 dage. Prisen afhænger af hvad I vælger, hvor mange I er, om I skal have bøger med i købet etc.. Ring på 70206282 og lad os give et bud med det samme.

BOOK ET MØDE

Hvor vi kan tale om, hvordan I kan arbejde med at præstere på organisatorisk og individuelt niveau

BOOK ET FOREDRAG

På mellem 1-3 timer

TILMELD DIG LINKEDIN GRUPPEN

"Præstationspsykologi i praksis” og få videoer og værktøjer

DEN MENTALE HJEMMEBANE

DEN MENTALE HJEMMEBANE

Jacob Lindeblad DEN MENTALE HJEMMEBANE Kender du følelsen af at ville sige noget, eller stille et spørgsmål, men ende med ikke at få det gjort? ”Jeg venter lige, og lader de andre spørge først. Det kan jo være, der er en anden, der vil spørge om det samme, og så får...

læs mere
JAGTEN PÅ ET MOVING TARGET

JAGTEN PÅ ET MOVING TARGET

Jacob Lindeblad Vi er nået til det tredje af de fem trin mod det at Signaturpræstere. Første trin var det at Drømme stort, faktisk så stort at det ikke var dig der havde fat i drømmen, men drømmen der havde fat i dig. Andet trin gik på din Koncentrationsevne, eller...

læs mere
ENERGI TIL AT GENNEMFØRE

ENERGI TIL AT GENNEMFØRE

Jacob Lindeblad ENERGI TIL AT GENNEMFØRE Vi er nået til det andet af fem trin mod det at Signaturpræstere. Første trin handlede om at drømme stort nok, og andet trin handler om din evne til at gennemføre dine planer, eller sagt på en anden måde - din...

læs mere
MODET TIL MERE

MODET TIL MERE

Jacob Lindeblad Jeg har altid været fascineret af dem, som får det svære til at se let ud. De kan noget alle andre drømmer om, og de kan det når det gælder. Det er dem, som ikke kun lever op til forventningerne, men overstiger dem. Jeg har nørdet i det de er, det de...

læs mere