Jacob Lindeblad

ENERGI TIL AT GENNEMFØRE

Vi er nået til det andet af fem trin mod det at Signaturpræstere. Første trin handlede om at drømme stort nok, og andet trin handler om din evne til at gennemføre dine planer, eller sagt på en anden måde – din koncentrationsevne. Her får du et sneak-peak af pointer fra min nye bog “Hvis det ikke er held, hvad fanden er det så?” som udkommer til november. Enjoy!

Har du nogensinde kørt bil og haft så travlt med at komme frem, at du valgte benzinstationen fra? Nej, vel? Det tænkte jeg nok! Uanset hvor travlt du har, vil du altid prioritere at få fyldt op, så der er brændstof nok på bilen til at nå frem. Den samme logik bør gælde dig selv, og særligt når du jagter en toppræstation, eller Signaturpræstation som jeg kalder det i bogen. Du skal have energi nok til at gennemføre den plan du har sat dig for. Alle kan lave planen, men det er kun få der har nok energi til gennemføre dem.

Sørg derfor løbende at fylde brændstof på. Om du er atlet, jagerpilot, bager, kunstner, videnskabsmand, ingeniør, lærer eller leder, er underordnet. Jeg har arbejdet med dem alle og har endnu ikke set en eneste, der kan køre videre på god vilje alene. Hvis batteriet er fladt går du i stå, og kan glemme alt om at lykkes.

Når du arbejder på den lange bane kræver det en særlig koncentrationsevne. Du skal holde snuden i sporet, og det kræver energi. Den energi henter du fra fire batterier, som repræsenterer hver deres energikilde. Det er hjernen, hjertet, maven og kroppen. Du får lige et overblik her:

1.    Det mentale batteri – hjernen. Det handler om dit mindset, din evne til at fokusere og til at håndtere forskellige situationer. Du arbejder med det mentale batteri ved at disciplinere din tænkning, strække dine tanker og træne din forholdemåde.

2.    Det følelsesmæssige batteri – hjertet. Det er din motivation og din bevidsthed om, hvordan det føles at være dig når du præsterer optimalt. Du kan arbejde med det gennem dit selvværd, din selvtillid og de betydningsfulde andre, du har omkring dig.

3.    Det intuitive batteri – maven. Det repræsenterer fornemmelsen af, at alt det arbejde du leverer, også føles meningsfuldt. Du arbejder med dette batteri ved at blive bedre til at hviske højt, og ved at arbejde indefra og ud.

4.    Det fysiske batteri – kroppen. Det er det batteri de tre andre batterier hviler på. Det sikrer at du har et overskud til at levere det fysiske arbejde, din opgave kræver af dig. Du kan regulere det ved at arbejde med din vejrtrækning, søvn, kost og dit aktivitetsniveau.

DIN PLAN HOLDER IKKE

Se de fire batterier som én motor. Det ene batteri påvirker de tre andre, og omvendt. Du skal også vide at det er dit ansvar, at de er fyldt nok op så du kan klare de opgaver du skal. I min bog kommer jeg med flere konkrete bud på hvordan du kan lade batterierne op, men det starter med at du tager det på dig at det er dit ansvar. Jeg foreslår derfor at du forfremmer dig selv! Gør dig selv til CEO, og ikke i den traditionelle forstand, men som din egen Chief Energy Officer. Det er dit ansvar at sikre at du løbende får fyldt batterierne op.

Ultimativt handler det om at administrere din energi så du kan bevare din koncentration. Store præstationer kommer ikke af sig selv, men som en følge af et grundigt forarbejde. Der er ingen smutveje, og du skal regne med at den plan du har lagt godt kan blive udsat for lidt af hvert. Jeg plejer at sige at ”virkeligheden vinder”, og det betyder egentlig bare at den plan du har lagt ikke holder. Ingen planer holder faktisk. Spørg enhver projektleder, og de vil bekræfte at planen da skal laves, men de bedste ledere evner at navigere i en virkelighed der er langt mere kompleks end nogen plan nogensinde kan rumme. Derfor skal du også have energi nok til at holde snuden i sporet, så du både har energi til at arbejde med det forudsete, og det uforudsete.

Når du vil præstere optimalt kræver det lang forberedelse, og derfor er det også en fordel at have nogle gode vaner. Gode vaner er guld værd, for så behøver du ikke tænker over hver enkelt handling længere. Vanerne gør det muligt for dig at gøre det rigtige helt automatisk og så har du energi til at koncentrerer dig om det der er lidt sværere.

Der er meget mere om at arbejde med vaner i bogen, men helt kort her: Arbejdet med vanerne behøver ikke være så svært. Start der hvor det giver dig mest værdi, og tag én ting af gangen. Det skal være til at overskue, og dine tiltag skal være så konkrete, at de kan ses udefra. Det at indøve nye vaner betyder, at du skal GØRE noget, men gør det ikke sværere, end det behøver at være. Giv dig selv muligheden for at lykkes let ved at tage små skridt. Små lette skridt du ved du har magten over.

Jeg anbefaler WOOF-metoden, som er udviklet af Michael Klim, CEO i HabitDesign. Klim siger selv at ”motivation will get you started, but habits keeps you going”, og hans teknik er let og enkel…og ikke mindst trykprøvet i mange år på mange målgrupper.

  • WHAT YOU WANT. Fokuser på, hvad det er, du vil. Det skal være værdifuldt for dig og føles indenfor rækkevidde.
  • ONLY ONE THING! Ændre én ting ad gangen, og gør det på den måde så simpelt som muligt.
  • OBSERVABLE! Det skal være synligt for andre, for det er en effektiv måde at sikre, at det er noget, du gør, og ikke bare noget, du tænker.
  • FIVE WORDS OR LESS! Vær specifik, og sig din ændrede vane højt i mindre end fem ord, ellers er det ikke klart nok for dig.

En sidste ting: Du skiller dig ikke positivt ud ved at have en drøm og lave en plan, men ved at have energien til at gennemføre din plan. Din koncentrationsevne er din evne til at holde snuden i sporet over en lang periode (læs: år), og det er energikrævende, så knæk koden til hvordan du kan lade dine batterier op. Du får brug for det når du eksekverer på din plan, og når virkeligheden rammer dig og din plan ikke holder.

Tjek www.hvisdetikkeerheld.dk ud hvis du vil vide mere om bogen, emnet eller bare gerne holdes opdateret. Bogen udkommer til november.

Vi ses næste uge hvor det handler om Trin 3 – Motivation.

{

Husk at du er den eneste i verden der vil det her. Glem alt om Jantelov og selvopfundne negative kommentarer du tror andre vil møde dig med.

– Jan Utzon, ejer & arkitekt i Utzon Architects

{

Du kan ikke altid bestemme musikken, men du vælger selv hvordan du danser til den.

– NIELS JOHANSEN. ADM.DIR I SUN CHEMICAL

{

Fremtidens virksomheder har et ansvar for at forlænge livet – ikke forkorte det.

– HENRIK STENMAN, ADM.DIR. I IIH

HAR DU SPØRGSMÅL TIL BOGEN?

Skriv gerne til os hvis du er nysgerrig efter mere om bogen. Vi svarer så hurtigt vi kan.

FOREDRAG & WORKSHOPS

Her er nogle af de spørgsmål vi møder mest i forbindelse med foredrag og workshops.

HVEM ER MÅLGRUPPEN?

Foredrag og workshops sigter mod alle der ønsker at præstere. Uanset hvor du er i organisationen, får du inspiration og værktøjer, til at løfte din del af jeres succes.

HVAD FÅR VI UD AF DET?

To ting (mindst)! Viden om de fem trin, der skal til for at Signaturpræstere, værktøjer der kan tages i anvendelse med det samme.

SKAL DU VIDE NOGET OM OS PÅ FORHÅND?

Ja tak, gerne! Ring, så finder vi ud af hvad der passer bedst til jeres behov. Alle foredrag bliver rettet mod jer og jeres organisation.

HVAD KOSTER DET?

Et foredrag tager mellem 1 og 3 timer. Et forløb varer fra 1-5 dage. Prisen afhænger af hvad I vælger, hvor mange I er, om I skal have bøger med i købet etc.. Ring på 70206282 og lad os give et bud med det samme.

BOOK ET MØDE

Hvor vi kan tale om, hvordan I kan arbejde med at præstere på organisatorisk og individuelt niveau

BOOK ET FOREDRAG

På mellem 1-3 timer

TILMELD DIG LINKEDIN GRUPPEN

"Præstationspsykologi i praksis” og få videoer og værktøjer

DEN MENTALE HJEMMEBANE

DEN MENTALE HJEMMEBANE

Jacob Lindeblad DEN MENTALE HJEMMEBANE Kender du følelsen af at ville sige noget, eller stille et spørgsmål, men ende med ikke at få det gjort? ”Jeg venter lige, og lader de andre spørge først. Det kan jo være, der er en anden, der vil spørge om det samme, og så får...

læs mere
NÆRVÆR NÅR DET GÆLDER

NÆRVÆR NÅR DET GÆLDER

Jacob Lindeblad Det er næstsidste artikel i miniserien om de 5 trin fra ordinære til ekstraordinære præstationer. Den slags præstationer der viser dit absolut højeste niveau - også kaldet en Signaturpræstation. De første tre trin er Drøm, Koncentration, Motivation og...

læs mere
JAGTEN PÅ ET MOVING TARGET

JAGTEN PÅ ET MOVING TARGET

Jacob Lindeblad Vi er nået til det tredje af de fem trin mod det at Signaturpræstere. Første trin var det at Drømme stort, faktisk så stort at det ikke var dig der havde fat i drømmen, men drømmen der havde fat i dig. Andet trin gik på din Koncentrationsevne, eller...

læs mere
MODET TIL MERE

MODET TIL MERE

Jacob Lindeblad Jeg har altid været fascineret af dem, som får det svære til at se let ud. De kan noget alle andre drømmer om, og de kan det når det gælder. Det er dem, som ikke kun lever op til forventningerne, men overstiger dem. Jeg har nørdet i det de er, det de...

læs mere