Jacob Lindeblad

DEN MENTALE HJEMMEBANE

Kender du følelsen af at ville sige noget, eller stille et spørgsmål, men ende med ikke at få det gjort? ”Jeg venter lige, og lader de andre spørge først. Det kan jo være, der er en anden, der vil spørge om det samme, og så får jeg det bare at vide der. Jeg er nok ikke den eneste, der er i tvivl om det”. Eller endnu værre; ”Det er sikkert også et dumt spørgsmål”. Du er ikke helt sikker nok og har ikke modet til at spørge.

Den følelse kender alt for mange, og et effektivt middel til at komme det til livs er mere selvtillid. Her kommer den sidste artikel i miniserien om de fem trin fra ordinære til ekstraordinære præstationer. Vi har været gennem 1) Drømmen, 2) Koncentration, 3) Motivation, 4) Fokus, og nu kommer så sidste trin i rækken: Selvtillid. Er du sulten efter endnu mere, så tjek www.hvisdetikkeerheld.dk, eller glæd dig til den 21.november hvor bogen om de 5 trin udkommer.

OPLEVET HANDLEKOMPETENCE

Definitionen af selvtillid er – oplevet handlekompetence. Det vil sige, at du i en situation oplever du er kompetent til, og har evnerne til, at handle. Det handler ikke om at du ved du vil lykkes, men at du oplever du har en reel chance for at lykkes. Der er dermed to vigtige elementer i spil samtidig.

Den ene er at du er indstillet på at træde ud af din komfortzone, for det giver dig oplevelsen af, at du er et menneske, der ikke er bange for at prøve dig selv af. Du er ikke lammet af tanken om at du ikke kan det, men tænker snarere at du ikke kan det…endnu! Det lille ord “endnu” indikerer en tro på at du nok skal lykkes på et tidspunkt.

Den anden er din måde at tænke om det at præstere på. Du definerer simpelthen præstationsbegrebet på en anden måde end mange andre. Du har præsteret, og er allerede i mål, hvis du har gjort dig ekstraordinært umage, er flittig og giver den alt du har. Flid slår talentet, og på den måde dømmer du ikke dig selv på resultatet, men på din indsats. Du tænker sådan, fordi du er klar over at med den indstilling, så ender du under alle omstændigheder med at nå de bedste resultater du kan.

SYV FÆLLESNÆVNERE

Ud over lysten til at træde ud af din komfortzone og din redefinering af præstationsbegrebet er jeg gennem de sidste 30 år stødt på flere andre interessante fællesnævnere. Det er fællesnævnere som ses tydeligt på tværs af sport og erhvervsliv, og i mit arbejde med at løfte selvtilliden har jeg arbejdet med dem på individ-, team- og organisationsniveau. Syv fællesnævnere om dem med selvtillid:

1. Det et helt almindelige mennesker, det bare gør ualmindelige ting. De er ualmindelig dygtige til at håndterer sejre og nederlag lige seriøst.

2. De er også i tvivl, men ved at hemmeligheden er handling. De sætter handling bag deres tanker, og på den måde bøvler de ikke med tvivlen så længe som mange andre, for når de handler får de hurtigt svar på om der var grund til at tvivle eller ej.

3. De bruger sproget på en anden måde. Eksempelvis taler og fokuserer de ikke på “forandringsparathed”, men erstatter ordet med “forandringslyst”. Det sprog de bruger er med til at skabe den verden de er i, og på et (u)bevidst plan rammer de et sprog der hjælper dem.

4. De øver sig hele tiden. De tager hellere mange små babyskridt end få store gigantiske skridt. På den måde øver de sig også i at træffe beslutninger som de udfører i praksis.

5. De siger JA, NU og ENDNU mere end alle andre. JA fordi livet i sidste ende består af det du siger ja til, og ikke det du siger nej til. NU fordi det er modgiften til bekymring, og du får først erfaringen, når du gør noget. ENDNU fordi det indikerer at du nok skal lære det på et eller andet tidspunkt.

6. De tager ansvar for det lille rum der er mellem stimuli og respons. De reagerer ikke bare per automatik, og med hovedet under armen, men tager stilling, tager ansvar og prøver det af de mest ønsker.

7. De er ikke lammet af deres egen forfængelighed. Deres eventyrlyst, eller erobringslyst om du vil, er større, og det sætter dem i stand til at skøjte hen over deres forfængelighed.

INGEN ARTIKEL (HELLER IKKE DENNE HER) KAN LÆRE DIG MERE END ERFARINGEN VED SELV AT GØRE DET

Så kære læser, jeg inviterer dig til at være modig, tage små babyskridt og træde ud af din komfortzone. Det er nemlig derude du finder din selvtillid. Det er ude i strækzonen du opbygger troen på dig selv. Find gerne nogle der skubber til dig på en måde der virker for dig, og mit bud vil være at også du vil opleve glæden ved den mentale hjemmebanefordel.

Tak fordi du læste denne artikel, og husk at det du har læst intet er værd medmindre du prøver det af. Det vil altid være bedre at gøre det, end bare at vide det.

God eventyrlyst!

{

Husk at du er den eneste i verden der vil det her. Glem alt om Jantelov og selvopfundne negative kommentarer du tror andre vil møde dig med.

– Jan Utzon, ejer & arkitekt i Utzon Architects

{

Du kan ikke altid bestemme musikken, men du vælger selv hvordan du danser til den.

– NIELS JOHANSEN. ADM.DIR I SUN CHEMICAL

{

Fremtidens virksomheder har et ansvar for at forlænge livet – ikke forkorte det.

– HENRIK STENMAN, ADM.DIR. I IIH

HAR DU SPØRGSMÅL TIL BOGEN?

Skriv gerne til os hvis du er nysgerrig efter mere om bogen. Vi svarer så hurtigt vi kan.

FOREDRAG & WORKSHOPS

Her er nogle af de spørgsmål vi møder mest i forbindelse med foredrag og workshops.

HVEM ER MÅLGRUPPEN?

Foredrag og workshops sigter mod alle der ønsker at præstere. Uanset hvor du er i organisationen, får du inspiration og værktøjer, til at løfte din del af jeres succes.

HVAD FÅR VI UD AF DET?

To ting (mindst)! Viden om de fem trin, der skal til for at Signaturpræstere, værktøjer der kan tages i anvendelse med det samme.

SKAL DU VIDE NOGET OM OS PÅ FORHÅND?

Ja tak, gerne! Ring, så finder vi ud af hvad der passer bedst til jeres behov. Alle foredrag bliver rettet mod jer og jeres organisation.

HVAD KOSTER DET?

Et foredrag tager mellem 1 og 3 timer. Et forløb varer fra 1-5 dage. Prisen afhænger af hvad I vælger, hvor mange I er, om I skal have bøger med i købet etc.. Ring på 70206282 og lad os give et bud med det samme.

BOOK ET MØDE

Hvor vi kan tale om, hvordan I kan arbejde med at præstere på organisatorisk og individuelt niveau

BOOK ET FOREDRAG

På mellem 1-3 timer

TILMELD DIG LINKEDIN GRUPPEN

"Præstationspsykologi i praksis” og få videoer og værktøjer

NÆRVÆR NÅR DET GÆLDER

NÆRVÆR NÅR DET GÆLDER

Jacob Lindeblad Det er næstsidste artikel i miniserien om de 5 trin fra ordinære til ekstraordinære præstationer. Den slags præstationer der viser dit absolut højeste niveau - også kaldet en Signaturpræstation. De første tre trin er Drøm, Koncentration, Motivation og...

læs mere
JAGTEN PÅ ET MOVING TARGET

JAGTEN PÅ ET MOVING TARGET

Jacob Lindeblad Vi er nået til det tredje af de fem trin mod det at Signaturpræstere. Første trin var det at Drømme stort, faktisk så stort at det ikke var dig der havde fat i drømmen, men drømmen der havde fat i dig. Andet trin gik på din Koncentrationsevne, eller...

læs mere
ENERGI TIL AT GENNEMFØRE

ENERGI TIL AT GENNEMFØRE

Jacob Lindeblad ENERGI TIL AT GENNEMFØRE Vi er nået til det andet af fem trin mod det at Signaturpræstere. Første trin handlede om at drømme stort nok, og andet trin handler om din evne til at gennemføre dine planer, eller sagt på en anden måde - din...

læs mere
MODET TIL MERE

MODET TIL MERE

Jacob Lindeblad Jeg har altid været fascineret af dem, som får det svære til at se let ud. De kan noget alle andre drømmer om, og de kan det når det gælder. Det er dem, som ikke kun lever op til forventningerne, men overstiger dem. Jeg har nørdet i det de er, det de...

læs mere